Glæden ved en god lejebolig

06 oktober 2022 Niels Geckler

editorial

Hvis du bor i Nordjylland og leder efter en bolig, der ikke er for dyr og uoverkommelig, kan du finde en lejebolig i Jammerbugt kommune.

Mange mennesker er glade for at bo i deres egen villa med dertil hørende kælder, have og indkørsel. For nogen er det at vedligeholde en bolig i sig selv en hobby, som man stresser af med. Men for andre er det næsten ikke til at overkomme at skulle male, ordne have, fikse det tilstoppede toilet og så videre og så videre.

bolig

Har du ikke lysten eller kræfterne til at vedligeholde din egen bolig er en lejebolig en oplagt mulighed for dig. Det kan være surt at skulle bruge mange kræfter på noget, som man ikke gider. Og mange ældre eller kronisk syge kan have svært ved at passe hus og have. Har man ikke råd til en havemand og håndværkere til at ordne selv det mindste kan man i den situation være dårlig stillet.

Lejeboliger findes også i Nordjylland

Der findes lejlighedsbyggerier i alle bare lidt større danske byer. Nogle består af andelsboliger, andre af ejerboliger og atter andre af lejeboliger. Lejeboliger findes både i form af privat udlejning og i form af almennyttige boliger drevet af almennyttige boligforeninger. Her kan der være særlige forhold, som tilgodeser for eksempel ældre mennesker, der har behov for elevatorer. 

Der kan desværre være lange venteliste hos de mest attraktive lejeboliger. Når man bor i lejebolig vil man sædvanligvis skulle lægge et depositum ved indflytningen. Det kan typisk være lig med et beløb svarende til tre måneders husleje, som man får tilbage, når man fraflytter boligen – dog fratrukket udgifter til reparationer, hvis der skal laves noget af den slags. I nogle boligforeninger dyrkes et fællesskab mellem beboerne, mens det i andre bebyggelser mere er noget med at passe sig selv. 

Flere Nyheder